I påsken deltog 70 ungdomsspillere i det internationale stævne Hanze Trophy i den hollandske by Zwolle. Herunder bringes en kort dagbog fra turen, som bød på sportslige op- og nedture, hyggeligt samvær og masser af klubliv!
Fredag, dag 1:
Dagen før selve turneringen går løs er foreløbigt blevet brugt på et kulturelt indspark af de helt store med tur til byen Zwolle
Byen er spækket med så interessante kulturelle fænomener som kirker, som vi selvfølgelig måtte besøge - til stor begejstring for de medrejsende.
Heldigvis bød byen også på velkendte amerikanske seværdigheder som fastfoodrestauranter. Slutteligt blev turen krydret med lidt imponerende street magic fra kartoffelsælgeren
Kom ikke og sig, at man ikke bliver stimuleret finkulturelt på en fodboldtur.
I morgen er vi klar til det går løs med aktionerne på fodboldbanen!
Lørdag, dag 2:
Så ramte vi TURNERINGSSTART i hollandske Zwolle, hvor både klubbens U14-, U15- og U16-drenge kom i aktion!
Masser af fede kampe, tætte opgør og lækre scoringer blev det til i de i alt 11 afviklede kampe mod Skødstrup-magi
Klubbens U14-1 er sikkert videre til A-slutspillet! Det var de faktisk allerede efter de første to spillede kampe, som bragte to stensikre sejre på hhv. 3-0 og 4-0.
For U14-2 sendte en uafgjort i første runde, og et nederlag i anden holdet ud i en sidste afgørende kamp. Her viste drengene sig, ikke overraskende, at være bedst - resulterende i en 1-0 sejr og videre avancement til A-slutspillet.
For U15 blev det kun til to kampe i dagens program - et af de lokale hold måtte trække sig inden turneringsstart. Ét nederlag og én sejr sender drengene videre til den sjove ende af turneringen.
U16 har været på en svær opgave, da man ikke spiller U16 i Holland men kun U17. Det har udfordret drengene mod hold, som egentlig er ældre. På trods af det har de leveret fin fodbold - blandt andet med en hårdt fightet 2-2 uafgjort mod et stærkt dansk U17-hold. I morgen går det løs med deres placeringskampe!
Klasse, klasse, klasse!
Søndag, dag 3:
I dag skulle medaljer og præmier fordeles, kampene endeligt afgøres og den sidste kampgejst graves frem
Placeringskampene gik strålende - og endnu vigtigere, har Skødstrup igen formået at gøre ekstremt god figur både på og uden for banen. Eksemplariske forbilleder er spillerne - noget, som mange andre klubber og spillere egentlig godt kunne lære noget af!
Placeringskampene forløb ganske godkendt med følgende slutplaceringer på de respektive årgange:
U14: 2. og 3. Plads samlet (som den eneste klub med to hold i top 3!)
U15: 8. Plads efter to uheldige straffesparkskonkurrencer
U16: 11. Plads i en svær U17-række
Fed tur, som absolut er godkendt på alle fronter. Nu går turen hjemad mod elskede Danmark.
Tak for en fed tur!